Foto: Adam Mørk

2025 markerede endnu et år med solid vækst for Artelia Danmark – både på toplinjen og bundlinjen. Det er et godt udgangspunkt for fremtiden, hvor Artelia fortsat ønsker at efterleve sit mantra om, at viden forpligter. Det gør de ved at tage større ansvar, påvirke udviklingen i branchen og bidrage til at løse nogle af fremtidens udfordringer.

Ifølge Artelia handler fremtiden om tre ting: At bruge den viden og faglighed, virksomheden har til rådighed, til at transformere den eksisterende bygningsmasse, at styrke den teknologiske og industrielle uafhængighed i Europa og at bidrage aktivt til de løsninger, der skal imødekomme den stigende efterspørgsel på energi.

Vi kan mærke, at vi med en stor international koncern i ryggen har fået større muskler. Samtidig er det tydeligt, at vores medarbejdere er kernen i vores resultater og muligheder. Vi arbejder kontinuerligt på at udbygge vores mange fagligheder, så vi er rustet til fremtiden og de forandringer, som den byder på.
Alex Fraenkel
Alex FraenkelCEO
Artelia Danmark

Transformation og cirkularitet
Et af de områder, der ifølge Artelia kommer til at fylde mere i ordrebøgerne, er som nævnt transformation og cirkularitet. Her har den grønne omstilling og ressourceknaphed været med til at sætte en tydelig retning for branchen og øget behovet for mere genbrug og færre nedrivninger. Særligt renovering og transformation er derfor i markant vækst – både i Danmark generelt og hos Artelia.

“Når datidens bygninger skal leve op til nutidens krav og ønsker, kræver det specialviden og erfaring. Det er et område, vi har stået stærkt på i mange år, og som vi har udbygget yderligere. Det har givet mange opgaver i 2025, og vi har positive forventninger om endnu flere i 2026,” siger Alex Fraenkel.

Når det handler om genbrug af byggematerialer, skubber nye lovkrav om selektiv nedrivning og ressourcekortlægning udviklingen fremad. Artelia har uddannet adskillige miljø-ressourcekoordinatorer til at håndtere de selektive nedrivninger og valgt at gå skridtet videre ved at etablere et tværfagligt Videnscenter for Cirkularitet i Byggeri og Anlæg – et initiativ, der skal bidrage til at drive ny praksis i markedet.

Genbrugsmaterialer er ikke et nyt tiltag, men der er nogle tekniske barrierer, som har været svære for branchen at overkomme. Nu ser vi endelig en lovende udvikling på området, og den vil vi være med til at præge med den specialviden og erfaring, vi har til rådighed. Vi var en af frontløberne, da træbyggeri gjorde come-back, og det skal vi også være inden for cirkularitet.
Alex Fraenkel
Alex FraenkelCEO
Artelia Danmark

Teknologisk uafhængighed
En ny verdenssituation har øget behovet for at være mere selvforsynende inden for kritisk teknologi. Det mærkes også i byggeriet, hvor efterspørgslen stiger på højteknologiske faciliteter, produktionsbyggerier og forskningsmiljøer, der kan understøtte innovation og industri.

Interessen for det nye byggeri til DTU Space er et godt eksempel, idet bygningen rummer faciliter, hvor der udvikles specialdesignede instrumenter til rummissioner. Artelia er ingeniør på det nye forskningsbyggeri, der omfatter renrumsmiljøer til produktion af den avancerede teknologi, og derfor repræsenterer den type faciliteter, der kan blive langt større efterspørgsel på i fremtiden.

Alex Fraenkel forventer, at den globale situation vil føre til flere industrielle faciliteter på dansk jord af både privat og offentlig karakter. Et scenarie, som Artelia er godt forberedt på, påpeger Alex Fraenkel:

”Vi har en lang historie inden for industriområdet, der rummer erfaring med både forskningsbyggeri og andre industrier såsom den højteknologiske. Derfor har vi et stærkt fagligt fundament, der gør os godt rustet til at tage del i designet og opførslen af faciliteter, der kan danne rammen for den innovation, vi ser, er på vej.”

Første spadestik på DTU Space.

Energi og overskudsvarme
Det europæiske energisystem står over for et pres, der kun bliver større i takt med stigende produktion, flere datacentre og et generelt øget energiforbrug.

”Der er tydelige tegn på, at den stigende efterspørgsel på energi kan blive en udfordring, derfor er der brug for handling. På kort sigt skal der gøres noget ved både produktion og forsyning af energi. Jeg mener, at det bl.a. er værd at se på, hvordan industrien i højere grad kan levere overskudsvarme til fjernvarmesystemet, hvilket vi i Artelia har gode erfaringer med. Men i et mere langsigtet perspektiv er vi også nødt til at være åbne for flere muligheder for at hindre en eskalering i CO2-udledninger. Derfor har vi også været med til at efterspørge en mere saglig debat om atomkraft og bedre mulighed for forskning på dette område,” udtaler Alex Fraenkel.

Ambitionen om at gøre en forskel 

Artelia går ind i 2026 med ny femårsstrategi, der fokuserer på Artelias ageren som global rådgiver og en klar ambition om at være massivt til stede på virksomhedens fem markeder. For Artelia er det væsentligt at være en rådgiver, der ikke blot leverer projekter – men som aktivt bruger sin viden til at præge udviklingen. Det betyder mere investering i faglighed, i tværfaglige videnscentre og i de områder, hvor Artelia kan gøre størst forskel for kunder, samfund og klima.

Nøgletal

Resultat Artelia Danmark 2023 2024 2025
Nettoomsætning (t. DKK) 1.102.008 1.328.723 1.545.224
Resultat primær drift (t. DKK) 61.921 87.167 100.290
Resultat efter skat (t. DKK) 48.042 65.968 68.840
Egenkapital (t. DKK) 150.253 126.221 195.061
Overskudsgrad (%) 5,6 6,6 6,5
Soliditet (%) 27,6 23,0 30,8

Pressekontakt

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Charlotte Wiberg
Charlotte WibergKommunikationschef
+45 2429 4984
cwib@arteliagroup.dk
Kristian Erlandsen
Kristian ErlandsenPR Manager
+45 2429 4927
ker@arteliagroup.dk

Kort om Artelia

Artelia Danmark er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.500 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, mobilitet, vand & miljø, energi og industri med samlet over 11.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Artelia Group består af 6 business units, hvoraf Artelia i Danmark udgør spydspidsen af Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Dr.techn. Olav Olsen i Norge og Hnit i Island.