Klimatilpasningens kunst

Klimasikring koster, men det samme gør de skader, som oversvømmelser forårsager. Derfor er der flere samfundsøkonomiske hensyn i spil, når man skal vurdere, i hvilken grad der skal sikres mod vandmasserne.

Der er mange interesser i spil, når den komplekse klimaudfordring skal løses. På den ene side skal økonomien hænge sammen, og på den anden side skal borgere og natur tilgodeses. Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind med yderligere tiltag, men spørgsmålet om hvor og hvor meget presser sig på i takt med de tiltagende klimaforandringer.

En afbalanceret løsning
Artelia har hjulpet Middelfart Kommune med at finde den optimale balance.

I første omgang stod vi for at simulere oversvømmelser fra skybrud i hele kommunen, så resultaterne kunne bruges til at udpege risikoområder i den klimatilpasningsplan, der udkom i 2022.
Lasse Bo Brinch
Lasse Bo BrinchFagingeniør
Afløb

I de tilfælde, hvor skybrud udgør oversvømmelsesrisikoen, er Middelfart Spildevand blevet bedt om at vurdere, hvordan afløbssystemet kan optimeres for at sikre områderne. Her blev Artelia igen tilknyttet som rådgiver.

Sammen tog vi udgangspunkt i service­niveaubekendtgørelse 2276 og den tilhørende vejledning. Heraf fremgår en metode, der kan benyttes til at beregne, hvilke løsninger der har færrest omkostninger i et samfundsøkonomisk perspektiv, når man skal fastlægge serviceniveauet for håndtering af regnvand i et givent område.

Det vil sige, at man ser på ud­gifterne til etablering og drift af tiltagene i hele deres levetid og vurderer dem i forhold til de skader, som oversvømmelser kan medføre i samme periode afhængig af løsningernes effektivitet.

Kilmatilpasning / Artelia / Rådgivende ingeniører
© Colourbox, Knud Erik Christensen

Konkrete løsningsforslag
For at kunne fastsætte det mest afbalancerede niveau for klimatilpasning skal der udarbejdes konkrete løsningsforslag for flere forskellige serviceniveauer i risikoområdet. Løsningsforslagene modelleres og dimensioneres i et hydrodynamisk modelleringsprogram, hvor Artelia har anvendt MIKE+. På den baggrund kan der beregnes anlægs- og driftsomkostninger.

Samtidig skal de potentielle udgifter til skader beregnes ud fra de regnhændelser, der vil overskride serviceniveauet i hele det pågældende anlægs levetid. Derfor er det nødvendigt at beregne skader ved flere regnhændelser for hvert af de serviceniveauer, der indgår i analysen. Det resulterer i en hel del beregninger, forklarer Lasse Bo Brinch:

For at have det bedste vurderingsgrundlag at prioritere ud fra har vi stået for mere end 25 løsningsforslag og 100 oversvømmelses­beregninger i MIKE+.

Den metode, der er anvendt til analysen af serviceniveauet for håndtering af regnvand i et givent område, kan også anvendes til potentielle oversvømmelser fra eksempelvis stormflod eller vandløb.

Oversvømmelseskort