Laboratorier & Renrum

Vi skaber løsninger til forskning i verdensklasse, fremtidens hospitaler og videnstunge virksomheder. For vi har både ekspertise og erfaring, hvad enten det er universiteternes laboratorier, sterile operationsstuer eller renrum til medicinalproduktion.

Renrumsteknik

Renrumsteknik er ikke alene en yderst avanceret gren af installationsfagene. Det kræver ligeledes et indgående kendskab til diverse standarder og Good Manufacturing Practices verden over.

Artelia har stærk ekspertise inden for design af renrum til medicinalproduktion. Herudover hjælper vi kunderne med kvalifice­ring og validering af rummene. Det gælder aktiviteter som risikovurderinger, kravspecifi­kationer og valideringsplaner. Ensartethed og overvågning er nøglebegreber hos virksomhederne, og vi har i den forbindelse udviklet et godt produktkendskab til monitore­ringssystemer, der måler og udarbejder logs af værdier som temperatur, luftskifte og relativ fugtighed. Her omfatter rådgivningen bl.a. udbud og implementering.

Tests og afprøvning af de tekniske anlæg er ligeledes en efterspurgt kompetence, da driftssikker­hed er et yderst vigtigt omdrejningspunkt for medicinalvirksomheder. Vi rådgiver i den forbindelse om commissioning, hvor vi qua vores viden på renrumsområdet kan opstille de rette testkriterier

Al den energi, vi ikke ser

Strøm til ventilation og køling udgør en massiv del af elforbruget i forskningsfaciliteter, på hospitaler og i andre installationstunge byggerier. Ifølge en rapport fra Bygningsstyrelsen står den såkaldte procesenergi for cirka halvdelen af det samlede elforbrug i laboratoriebygninger.

Selvom dette elforbrug har en lavere afgift og ikke er underlagt samme krav i bygningsreglementet som bygningsenergi, er der stadig tale om en betragtelig udgift og et forbrug, der bør adresseres ud fra et klimahensyn.

Derfor har der fra start været fokus på procesenergien ved designet af Climate Challenge Laboratory på DTU. For det kræver også en afgørende indsats i den tidlige designfase, hvis energiforbruget skal i bund.

Læs mere